En campingferie med personlig charme
Fastliggervognene er noget helt særligt. De ejes af vores faste campister, som stiller deres campingvogn til rådighed, når de ikke selv bruger den. Derfor har hver campingvogn sin egen indretning, stemning og personlighed.
Fælles for dem alle er, at I får en hyggelig base, hvor campinglivet leves, som mange elsker det. Her kan I nyde morgenkaffen på terrassen, grille på lune sommeraftener og slappe af mellem dagens mange oplevelser.
Campingvognene er indrettet med sovepladser og opholdsområder, så I har alt det nødvendige til en dejlig ferie. Samtidig bor I midt på en femstjernet campingplads med kort afstand til badeland, legepladser, Mini-Zoo, aktiviteter og den brede sandstrand ved Vesterhavet. Fastliggervognene er et godt valg for jer, der ønsker en autentisk campingoplevelse med masser af hygge og en mere hjemlig atmosfære.