Nyd friheden til at tage på camping, når I har lyst. Med en sæsonplads på Løkken Klit Camping har I jeres egen faste base tæt på strand, klitter og hyggelige oplevelser i Løkken. Børnene finder hurtigt legekammerater, mens I kan nyde fællesskabet, aktiviteterne og den særlige stemning, som kendetegner livet som fastligger. Ønsker I at dele oplevelserne med familie eller gode venner, kan sæsonpladsen udvides med op til to ekstra husstande.
Vi tilbyder sæsonpladser i forskellige størrelser og beliggenheder, så I kan finde den løsning, der passer bedst til jeres ønsker. Det giver jer en komfortabel hverdag, hvor I kan fokusere på det vigtigste – afslapning, nærvær og masser af gode campingoplevelser. Pladserne er op til 150 m², omkranset af hæk og har vand, afløb, 13 A strøm og fællesantenne som standard. For at gøre priserne enkle og overskuelige har vi inddelt pladserne i seks farvekategorier: gul, orange, grøn, blå, rød og lilla. Farverne afspejler pladsens samlede attraktivitet, hvor både størrelse, beliggenhed og øvrige forhold indgår. Derfor er det ikke én bestemt placering, der afgør farven – men den samlede oplevelse af pladsen.