Fastligger på Løkken Klit Camping Se priser her

Fastliggerlivet på Løkken Klit Camping

At være fastligger på Løkken Klit Camping betyder frihed, fællesskab og masser af oplevelser – lige når det passer jer. I kan nyde weekender, ferier og fridage uden at skulle pakke hele bilen hver gang. Vognen står klar, så I bare kan læne jer tilbage og gå på opdagelse i alt det, pladsen og området byder på. Her får I både tid til ro og hygge, men også aktiviteter, der samler hele familien.

Som fastliggere bliver I en del af et stærkt fællesskab, hvor både børn og voksne hurtigt får nye venner. Samtidig bestemmer I selv tempoet – om det skal være afslapning i forteltet, en tur i badelandet eller en hyggelig grillaften med naboerne.

Hvorfor vælge Løkken Klit Camping?

  • 5-stjernet campingplads
  • Åbent hele året
  • Minizoo
  • Opvarmet badeland med unik rutsjebane
  • Gratis tur med toget Futte flere gange dagligt
  • Padelbane
  • Masser af børneunderholdning
  •  Voksenunderholdning:
    •  Livemusik
    • Grillbuffet flere gange om ugen om sommeren
    • Fredagsbar
    • Loppemarked
  •  Gratis bordtennis, -fodbold og billard/pool
  • Ugenerte pladser omkranset af hæk
  • Vand og afløb på alle pladser
  • Kabel-TV på alle pladser
  • Udvidet åbningstid i butik og bistro:
    • Morgenmadsbuffet
    • Bistro med god mad
    • Butik med skarpe priser
  •  Masser af trofaste fastliggere og et dejligt fællesskab

Derudover finder I tre moderne servicebygninger, flotte legepladser – og Løkken Klit Camping er naturligvis Greenstay-certificeret.

Velkommen til et liv med nærvær, fællesskab og masser af frihed – velkommen som fastliggere på Løkken Klit.

Læs mere her.

Udvid med ekstra familier

Når I booker en sæsonplads hos os, gælder det for hele jeres husstand – altså alle personer, der har folkeregisteradresse hos jer, også hjemmeboende børn over 18 år.

Har I hund(e), er de naturligvis også inkluderet i prisen.

I har samtidig mulighed for at udvide jeres sæsonplads med op til to ekstra husstande. Det er en oplagt løsning, hvis I har f.eks. voksne børn eller børnebørn, som også gerne vil være en del af campinglivet. De tilknyttes jeres plads til en fornuftig pris og registreres i vores system ligesom jer – med eget chipkort til bommen og til brusefaciliteterne.

Smart strømstyring

Som fastliggere har I adgang til vores smarte SMS-styrede strømsystem. Det gør det muligt at tænde og slukke strømmen på jeres plads – direkte fra mobilen. Skal I af sted i weekenden? Tænd for strømmen et par timer før ankomst, så er vognen lun og køleskabet koldt. Og når I tager hjem, kan I nemt slukke igen – uden at skulle trække stikket fysisk. I kan også gøre brug af vores app cWallet. Her kan I også tænde og slukke for strømmen, men I kan desuden via appen åbne bommene, følge jeres saldo på chipkortene, se jeres strømforbrug samt se regnskaber og lave betalinger.

Brusebad og badeland

Som fastliggere betaler I kr. 8,- for 4 minutters varmt brusebad i servicebygningerne. Ved indtjek får I jeres personlige chipkort, som I selv sætter penge ind på og bruger ved bruse- og familierummene.

I har også mulighed for at købe fri adgang til badelandet. Det koster kr. 250,- pr. person for hele åbningsperioden. Foretrækker I at bade mere lejlighedsvis, kan I i stedet betale kr. 30,- pr. adgang – også med jeres chipkort.

Har I spørgsmål?

Har I spørgsmål til ovenstående – eller vil I vide mere om mulighederne som fastliggere – er I altid velkomne til at kontakte os.

Kig ind!
Få et glimt af pladsen og stemningen – klik her.

Camping Se priser her

Pladsoversigt

GreenStay Camping

Børnevenlig campingplads

Servicebygninger

KLITBISTROEN BESTIL BORD

Klitgrillen BESTIL HER

Butik

Vaskeri

Vintercamping