En charmerende badeby fuld af liv og indkøbsmuligheder
Løkken by ligger kun 2 km væk fra campingpladsen. Løkken, som har mange forretninger, restauranter og et levende strandmiljø, er en af de mest spændende og hyggeligste badebyer i Nordjylland.
Om dagen kan du gå en tur på torvet i byens centrum og opleve den helt specielle stemning som f.eks. i butikken Bolcheriet, hvor du kan se lækre og farvestrålende bolsjer blive håndlavet og solgt. En anden mulighed er at tage en tur i klitterne, hvor du finder nogle af byens varetegn som vandtårnet, signalmasten og sømærket.
Om aftenen kan du vælge mellem mange forskellige kulinariske oplevelser eller tage til stranden og købe friskfanget fisk direkte fra fiskerbåden og tilberede den selv på campingpladsen.
Find flere turistinformationer om Løkken her, som du kan få glæde af, når du er på camping i Nordjylland.