Fælles oplevelser på boldbanen
På Løkken Klit Camping og Hytteby har vi en stor fodboldbane og en minigolfbane, hvor både store og små morer sig sammen med deres nye kammerater – og i mange tilfælde også med deres forældre. Her er der fuld fart over feltet og et herligt socialt samvær.
På fodboldbanen kan børn og unge fra ind- og udland mødes på lige fod og have det sjovt, fordi fodbold er populært næsten alle steder. På den måde kan de knytte bånd gennem kendte spilleregler.
Banen er altid åben og bruges regelmæssigt til børneaktiviteter.
På minigolfbanen kan I dyste om, hvem i familien der er den bedste, eller konkurrere mod de nye venner fra nær og fjern.
Der er naturligvis også mulighed for at lege med bolde og andet, når I tager på camping med badeland hos os.