Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

Herunder finder I nyttige informationer i forbindelse med brug af vores online booking. I kan blandt andet læse om, hvordan vi behandler jeres oplysninger, hvordan I modtager jeres kvittering, og hvilke betingelser der gælder for betaling og afbestilling.

Betaling

Alle priser i Løkken Klit Camping og Hyttebys online bookingsystem – samt alle andre steder på hjemmesiden – er oplyst i danske kroner (DKK), inkl. moms og alle afgifter, medmindre andet tydeligt fremgår.

Ved booking skal I betale et depositum med det samme – restbeløbet skal være betalt senest 45 dage før ankomst. Bookes der mellem 1 og 45 dage før ankomst, skal hele beløbet betales ved bestilling. Besøger I Løkken Klit Camping uden bestilling/booking af plads, kræver vi ikke forudbetaling.

Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalings- eller kreditkort i online bookingen: Dankort, Visa, Mastercard, Diners og American Express. Ved brug af udenlandsk kreditkort opkræves et gebyr, som videresendes til indløsningsstedet – det er altså ikke et gebyr, vi selv opkræver. Alle handler afregnes i danske kroner (DKK).

Informationer om handel på internettet

Det er sikkert at handle via vores online bookingsystem. Som forbrugere er I som udgangspunkt sikret mod misbrug af jeres betalingskort på nettet og har derfor ingen selvrisiko. I kan læse mere om, hvordan I som forbrugere skal forholde jer til betalinger på nettet på følgende hjemmesider: www.betaling.dk og www.fdih.dk.

Forsendelse og levering

Ved booking og betaling af en hytte, et udlejningstelt, en plads til eget telt eller egen campingvogn, modtager I en kontrakt fra Løkken Klit Camping og Hytteby, hvor alle oplysninger om jeres køb fremgår. Kontrakten kan udskrives direkte fra hjemmesiden efter gennemført booking, og den sendes også automatisk via e-mail, hvis en korrekt e-mailadresse er angivet.

Levering af det bestilte produkt sker ved ankomst til Løkken Klit Camping og Hytteby på ankomstdagen og afsluttes ved afrejse på afrejsedagen. Begge tidspunkter fremgår af kontrakten. Der tages forbehold for udsolgte enheder.

Fortrydelsesret og refusion

I har mulighed for at annullere jeres booking på følgende vilkår:

  • Ved afbestilling mere end 30 dage før ankomst får I hele beløbet refunderet, fratrukket et administrationsgebyr (se takster nedenfor).
  • Ved afbestilling mindre end 30 og mere end 7 dage før ankomst får I halvdelen af beløbet refunderet – dog aldrig mindre end taksten på administrationsgebyret (se takster nedenfor).
  • Ved afbestilling mindre end 7 dage før ankomst refunderes det indbetalte beløb ikke.

Administrationsgebyret for campingenheder: DKK 400,-
Administrationsgebyret for hytter, udlejningsvogne, udlejningstelte og fastliggerpladser: DKK 1.000,-

Ønsker I at overdrage jeres ophold til en anden gæst, koster det DKK 400,- i administrationsgebyr for at oprette og overføre bookingen.

Bemærk: Betalt depositum – uanset om det er til turistplads eller sæsonplads – refunderes ikke ved udeblivelse.

Registrering af oplysninger

Løkken Klit Camping og Hytteby registrerer jeres navn, adresse, e-mail og andre oplysninger i forbindelse med købet i vores kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke, men Løkken Klit Camping og Hytteby beholder registreringen i 5 år.

Løkken Klit Camping og Hytteby anvender serverside cookies og en sikker forbindelse til at beskytte de oplysninger, I afgiver på hjemmesiden.

Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor jeres oplysninger krypteres, før de sendes over internettet.

Reklamationsbehandling

Hvis I af en eller anden grund ikke modtager jeres kontrakt, som bekræfter jeres køb, og heller ikke har fået en fejlmeddelelse fra systemet, bedes I kontakte os på nedenstående adresse eller telefonnummer.

Klager over bookingforløbet, selve bookingen eller produktet (opholdet) skal ske inden for rimelig tid efter, at I har opdaget eller burde have opdaget fejlen ved gennemgang af kontrakten. Klagen kan indgives skriftligt eller mundtligt. Retten til at klage ophører ét år efter modtagelsen af varen (opholdet), jf. Købelovens § 83, stk. 1, medmindre andet er aftalt.

Når Løkken Klit Camping og Hytteby modtager jeres klage over en vare, behandles klagen hurtigst muligt. Løkken Klit Camping og Hytteby vil tage stilling til om den modtagne vare skal refunderes, ombyttes eller om der skal gives prisnedslag.

Virksomhedsoplysninger

Løkken Klit Camping og Hytteby
Jørgen Jensensvej 2
9480 Løkken
Tlf.: 98991434
E-mail: info@loekkenklit.dk
Cvr.: 29427526

Pladskort

Affaldssortering

Ind- og udtjek

Hunde

Handicappede

FAQ

Wi-Fi

Hjertestarter