Denne Løkken Campingvogn (Bürstner) har plads til 5 personer og er ideel til familien, der ønsker en hyggelig ferie tæt på Vesterhavet.
Uge 27-32: Kun ankomst/afrejse onsdage og søndage.
Minimum 2 overnatninger.
Campingvognen er beliggende ved siden af informationen og tæt på badelandet, minigolf og grillbaren. Ved badelandet findes der servicebygning med bad og toilet. På få minutters gang findes købmanden.
Her får I en velindrettet campingvogn med et rummeligt villafortelt med fast gulv, sofagruppe med TV, spisebord, komplet køkken med stort køle/fryse skab, to kogeplader, miniovn, elkedel, kaffemaskine samt eget toilet.
Når man kommer ind i vognen mødes man til venstre af 2 køjer og til højre køkken, siddegruppe og toilet tilsluttet afløb. Siddegruppen kan laves om til en soveplads. I enden af vognen er der en dobbelt seng.
Skulle vejret blive køligt, er der en gasvarmeovn til at opretholde den hyggelige campingstemning.
Der er desuden grill og havemøbler til fri afbenyttelse.
Pladsen er omringet af hæk og udstyret med vand, afløb, internet og fællesantenne. Strøm bliver afregnet efter måler ved udtjekning.
Nedenstående priser er ekskl. overnatningsgebyr pr. person pr. nat.