Denne Løkken Campingvogn (Hobby) har plads til 5 personer og er ideel til familien, der ønsker en hyggelig ferie tæt på Vesterhavet.
Uge 27-32: Kun ankomst/afrejse onsdage og søndag.
Minimum 2 overnatninger.
Campingvognen er beliggende ved siden af informationen og tæt på badelandet, minigolf og bistroen. Ved badelandet findes der en servicebygning med bad og toilet. På få minutters gang findes købmanden.
Her får I en velindrettet campingvogn med et rummeligt villafortelt med fast gulv, sofagruppe med TV, spisebord, komplet køkken med stort køle/fryse skab, to kogeplader, miniovn, elkedel, kaffemaskine samt eget toilet.
Vognen er indrettet med en fransk seng i den ene ende. I midten af vognen er der en siddegruppe som kan omdannes en soveplads, i den anden ende er der en siddegruppe og to køjesenge.
Skulle vejret blive køligt, er der en gasvarmeovn til at opretholde den hyggelige campingstemning.
Der er desuden grill og havemøbler til fri afbenyttelse.
Pladsen er omringet af hæk og udstyret med vand, afløb, internet og fællesantenne. Strøm bliver afregnet efter måler ved udtjekning.
Nedenstående priser er ekskl. overnatningsgebyr pr. person pr. nat.